Hjerteligt velkommen til Færøerne. Jeg håber, at I har nydt de første timer her, og at I har fået set lidt af vores smukke hovedstad.
Men I er jo ikke kommet her på ferie – I er på seminarium.
Og i den forbindelse har jeg lyst til at give jer en relativ filosofisk start.
***
Ifølge Aristoteles vil alle levende væsener altid stræbe efter at blive den bedste udgave af sig selv. Det vil vi, fordi det er dér – når vi formår at være den bedste udgave af os selv – at vi finder lykken.
Formålet med det lille blomsterløg, der bliver plantet i jorden, er ikke, at det skal forblive et løg. Nej, formålet vil for løget være at blive til blomsten, der står smuk i fuldt flor.
For larven vil formålet være at blive til den store, smukke sommerfugl.
Og også for os mennesker er det hele livet, det, der driver os. Ønsket om at blive den bedste version af os selv. Det er det, det gør, at barnet begynder at kravle og at tale. At det udvikler sig og bliver bedre til det, det bestræber sig på. For at opnå følelsen af lykke, da det udvikler sig til en bedre version af sig selv.
Og vi kan overføre samme princip til skolen. Vi ved, at ikke alle børn har de samme evner. Vi ved, at ikke alle vil komme til at ligge i top.
Og det er helt ok.
Fordi formålet er ikke, at de skal være den bedste i klassen eller i skolen – men den bedste udgave af sig selv.
***
Men hvordan sikrer vi så vores børn de bedste muligheder for udvikling?
Det er det store spørgsmål, der for tiden kan høres rundt omkring i de nordiske lande. Jeg er selv uddannet lærerinde, og jeg følger diskussionen med stor interesse.
I en periode har vores skoler bevæget sig på den målstyrende vej, hvor læringsplaner og meget konkrete læringsmål har været prioriteret. Stadigvæk er der mange, der holder fast ved denne kurs og ser den som den bedste.
Samtidig mærker vi dog vinde, der nu vil føre os i modsat retning. Med mantraet: ”Læring kan ikke måles og vejes” siger både politikere og specialister, at vi har brug for et paradigmeskifte.
Denne diskussion må være udfordrende – ja, måske endda frustrerende - for jer, der har brugt år på at udvikle, revidere og arbejde med læreplaner.
Og grundet de mange forskellige tilgange til selve indlæringen, kan det være svært at vide, hvilken vej egentlig er den bedste at tage.
Det er en balancegang – og balancegange er aldrig nemme.
På den ene side skal vi sikre, at alle børn - uanset hvilken skole, de går på - har adgang til undervisning af nogenlunde samme kvalitet.
Og hvis børnene skal kunne udnytte sit fulde potentiale – for at blive den bedste version af sig selv – må de have målsætninger. Realistiske målsætninger, som de lige netop kan klare, hvis de koncentrerer indsatsen.
For når de så når målet, kommer følelsen af lykke - og deraf kommer selvtilliden, så de fremover tør sætte højere mål og nå endnu længere.
Men på den anden side skal vi samtidig huske på, at vi skal hjælpe børnene med at blive den bedste version – af sig selv.
De skal ikke blive til en standardiseret eller gennemsnitlig version af landets elever.
Derfor må læreplanerne samtidig give plads til, at undervisningen kan tilpasses til det enkelte barn – ligegyldigt om barnet ikke har samme faglige kompetencer som de andre – eller om det på den anden side har et kæmpe potentiale, der rækker langt længere, end de andres.
Alle børn (!) skal hjælpes til at blive den bedste version af sig selv.
Og det kræver meget.
Af barnet, af læreren – og ikke mindst af jer, der holder styr på udviklingen af læreplanerne.
***
Vender vi tilbage til Aristoteles’ lille blomsterknop, ved vi, at den strækker sig imod solen for at blive en bedre version af sig selv.
Men solen kan være for skrap. Den kan svide og brænde den lille knop, så den ødelægges eller tager skade.
Den kan også være uheldig og stå i skyggen, så den ikke får lys nok.
Og dette vil påvirke slutresultatet, så den bedste version af blomsten ikke længere vil være lige så flot, som hvis den havde fået lige tilpas med solskin.
På samme måde strækker barnet sig imod lærdommen, undervisningen og læreren for at blive bedre.
Og ligesom sol og skygge påvirker blomsten, kan de mål, vi sætter, påvirke barnet, hvis ikke de er lige tilpas svære. Sætter vi niveauet for højt – eller for lavt – kan vi påvirke slutresultatet og kvaliteten af barnets ”bedste version”.
***
Derfor bifalder jeg jeres overordnede tema denne gang, der er ”evaluering”.
Evalueringen er jo et enormt vigtigt aspekt i processen hen imod at blive bedre.
At sætte konkrete mål er vigtigt, hvis vi skal komme nogen vegne, og hvis vi skal flytte os.
Men det er mindst lige så vigtigt, at vi løbende evaluerer selve det mål, vi har sat os. Og vi må også konstant evaluere selve processen hen imod målet.
***
Uanset hvordan diskussionen bølger frem og tilbage i de Nordiske lande og uanset, hvad der i fremtiden kommer til at ske, så er der ingen tvivl om vigtigheden af, at vi sætter os både mål og delmål, så vi har noget at styre hen imod. Ellers har vi små chancer for at udvikle os og blive bedre.
Samtidig er det også så utrolig vigtigt, at vi giver plads til alle niveauer i de foranstaltninger, vi laver i folkeskolen, så vi giver alle elever mulighed for at blive den bedste version af sig selv.
***
Og når I nu mødes for at sammenligne jeres eget arbejde med de andres, for at dele erfaringer og idéer, så får I alle sammen et nyt perspektiv, der kan gøre jer opmærksomme på de ting, der kan gøres anderledes og bedre. I bliver også opmærksomme på de ting, I gør godt.
Og disse to faktorer – det, der skal gøres bedre, samt det, der er godt - er altafgørende for vores videre udvikling.
Så det er i grunden helt i Aristoteles’ ånd, når I nu i de kommende dage selv skal forsøge at blive bedre og klogere, samt at I skal forsøge at udarbejde bedre læreplaner – så vi i sidste ende kan få bedre elever og bedre samfundsborgere.
***
Jeg håber, I kan tage Aristoteles’ vise ord med jer, og jeg ønsker jer en rigtig god og givende seminar med mange gode faglige diskussioner.
Samtidig håber jeg, at I nyder jeres ophold på Færøerne, og jeg ved, at I er i trygge hænder hos jeres erfarne værter: John, Jenny, Sámal, Frida og Magnus.
Velkommen endnu engang – og tak fordi I lyttede.