Færøsk undervisningspolitik - fra børnehave til ungdomsuddannelser
Minister Rigmor Dams tale til NLS sektormøde den 20. september 2016
God morgen!
Ærede forsamling!
Først vil jeg byde vores nordiske gæster velkommen til Færøerne og takke for, at jeg har fået muligheden at fortælle jer lidt om det færøske undervisningssystem og -politik.
Min tilbagevendende påstand er, at den nordiske folkeskole er selve hjertet i vores demokrati, ja, den er blodet, der løber i årerne i den nordiske model.
Den oprindelige idé var ikke tilfældig: Vi tager en gruppe af 6-7 årige børn fra alle samfundslag og putter dem ind i en klasse, hvor de skal lære at rumme hinanden på godt og ondt de kommende 9 år, vejledt af en voksen, der kender dem næsten lige så godt som forældrene… Den fasttømrede klasseenhed og selve klasselærerfunktionen er derfor ikke tilfældige. Det lille demokratiske minisamfund som klassen jo er, er en genspejling af det omkringliggende samfund, hvor fællesskabet også er afgørende, idet vit i hvert fald ønsker at rumme og tåle hinanden uanset økonomisk baggrund, etniske tilhørsforhold, køn, farve, tro eller seksualitet.
Derfor er vores undervisnings- og uddannelsespolitik fuldstændig afgørende for selve demokratiet og velfærden, der jo bygger på et velorganiseret arbejdsmarked, ligestilling mellem kønnene, solidaritet og et højt oplysningsniveau.
Så selv om samfundet er i stadig forandring og vores uddannelsesystem hele tiden skal følge med, skal vi være bevidste om, at vi har med den mest sårbare del af vores demokratiske system at gøre, når vi laver ændringer og reformerer på uddannelsesområdet.
Det er min første og fremmeste opgave som undervisningsminister, at daginstitutioner og skoler, pædagoger og lærere og deres ledere har de nødvendige forudsætninger og rammer til faglig og pædagogisk fordybelse og udvikling.
Her på Færøerne ligger ansvaret for områderne både hos land og kommuner. Bygninger og materialer hører under kommunerne, ligesom personalet i daginstitutionerne. Landet har derimod personaleansvaret i folkeskolen. Denne fordeling fungerer i det store og hele godt, men kræver selvfølgelig et godt samarbejde mellem land og kommuner, for at få det optimale ud af ressourcerne.
Det er i dag et år og en uge siden den nuværende regering underskrev koalitionsaftalen, og jeg blev kultur- og undervisningsminister.
I vores valgprogram havde vi i Socialdemokratiet flere løfter vedrørende undervisnings- og uddannelsesområdet:
Vi ville give børnehaver og skoler bedre forhold.
Vi ville øge uddannelsesstøtten til 12 måneder (den er i dag 11 måneder).
Vi ville bygge et færøsk campus ved at samle universitetet og kollegieboliger.
Vi ville øge uddannelsesstøtten til studerende forsørgere
Vi ville oprette flere uddannelser – både boglige og erhvervsrettede
I koalitionsaftalen står der blandt andet, at:
Vi satser på disse tre hovedområder:
Kompetenceudvikling af lærere og ledelser
Produktion af nyt færøsk undervisningsmateriale
Trivsel og mobning.
Derudover vil vi skabe større samarbejdsenheder mellem skolerne lokalt, og give alle børn tilpas faglige udfordringer.
Løsgivne timer skal bruges på skoleområdet, og specialuddannet personale skal have bedre muligheder for at bruge sine kompetencer.
God undervisning og livslang læring er fundamentet under et veludviklet samfund. Uddannelse og forskning har derfor høj prioriet for regeringen. Vores evner at deltage i demokratiet skal styrkes igennem skole og uddannelse.
Ligestilling skal sikres for alle borgere. Alle skal have mulighed for at skabe sig et lykkeligt liv ud fra egne forudsætninger og evner, og alle skal have mulighed at deltage og tage ansvar i samfundet. Dette sikrer social og kulturel mangfoldighed, der skaber trivsel og skaberlyst.
Vores regering har lovet at gennemføre store reformer inden for fiskeindustrien og sundhedsområdet, en pensionsreform er på vej, og vi forbereder i øjeblikket en folkeafstemning om en ny færøsk forfatning.
Men vi har ingen planer om de store reformer på uddannelsesområdet. Dog er uddannelse, kultur og forskning højpriorietetområder for regeringen, og at vi skal til at evaluere de to store reformer, der er gennemført inden for ungdomsuddannelserne de sidste år – både de gymnasiale og erhvervsuddannelserne.
Daginstitutionsområdet
Vi har som landsmyndighed overordnet pædagogisk ansvar – både for skole og daginstitutionerne. De fleste børn går i børnehave til de fylder 7 år, og vi har ingen aktuelle planer om ændringer af dette – børn starter aldrig for sent i skolen, men ofte for tidligt. Vi har ikke en landsdækkende ordning med førskole, men kommunerne kan tilbyde førskoletilbud.
De aller fleste færøske børn går i daginstitution, og Kulturministeriet har ansvar for at udstikke pædagogiske målsætninger på området.
Daginstitutionsloven er fra år 2000, og noget af det første, som jeg som minister gjorde, var at underskrive et sæt vejledende pædagogiske målsætninger for daginstitutionerne.
Disse pædagogiske målsætninger er forankret i den demokratiske folkeånd, og skal styrke børnenes evner og muligheder for demokratisk deltagelse og medindflydelse på eget liv. Barnets behov er udgangspunktet for alt arbejdet, og bag målsætningerne ligger et børnesyn, hvor omsorg, leg, kultur og læring er en helhed.
Målsætningerne understreger daginstitutionerneres kulturelle, samfundsmæssige og menneskelige udviklingsopgave, og formålet er at give ledere og ansatte rammer at arbejde indenfor, og inspiration til at udvikle det pædagogiske arbejde. Målsætningerne skal også informere forældre og myndigheder om, hvad en daginstitution skal omfatte.
Barnets søgen, undren og nysgerrighed er udgangspunkt for det daglige arbejde, og barnet skal lære at sætte ord på egne behov og respektere andres. Ledelser og ansatte bør bruge og italesætte Fns børnerettigheder, hvordan disse skal forstås, og betydningen af disse i den daglige praksis.
Den kommende måned distribueres de nye vejledende pædagogiske vejledninger til alle børnehaver og pædagoger på Færøerne, og det er mit håb, at de vil skabe udgangspunkt for fruktbare pædagogiske samtaler, og derved også styrke børnenes trivsel og udvikling i de færøske dagtilbud.
Folkeskolen
Folkeskolen er en grundsten i vores demokratiske samfund, og den færøske folkeskole har stadig det gode liv som fremmeste målsætning. Derved er vores folkeskole ikke blot en forberedelse til et virksomt arbejdsliv – eller forbrugerliv, hvis jeg skal være lidt grov.
Det er i folkeskolen, at vi bliver dannet til samfundsborgere, det er i høj grad her vi lærer de sociale spilleregler, og grundlæggende faglige færdigheder, som skal bære os videre i livet.
Forskning viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem trivsel i folkeskolen og livskvalitet senere i livet. Derfor er målet, at folkeskolen er et sted, hvor børn og voksne trives og rammerne for læring og motivation er i højsæde. Eleverne skal lære at følge sine egne drømme og interesser, men også samarbejde og have respekt for hinandens forskelligheder.
Selv om vi ikke har planer om de store reformer på undervisningsområdet, så er det vigtigt, at vi hele tiden har folkskolen højt oppe på vores politiske prioriteringsliste, og at vi regelmæssigt evaluerer, hvordan det står til pædagogisk og fagligt, og i hvor høj grad skolen lever op til krav og forventninger, som vi som samfund har. Vi er ikke gode nok til dette i øjeblikket, men har i stor grad arvet evalueringssystemer, der har været indført i Danmark af skiftende faglige paradigmer og/eller politiske vinde. Således er vores målstyringsredskaber ikke politisk eller fagligt forankret her på Færøerne, og bliver derfor heller ikke brugt optimalt.
De seneste år har der været meget fokus på, om vi skal have store eller små skoler, vi har diskuteret valgmuligheder i de ældste klasser, og vi har indført nye læreplaner og nye eksamensformer. Alle disse tiltag skal evalueres, og det arbejder vi med. Men jeg har savnet de mere overordnede pædagogiske diskusioner, hvorfor gør vi som vi gør, og hvori fremmer det læring? Så den del skal vi styrke.
Et skolepolitisk hovedsikte er derfor styrkelse af den lokale pædagogiske forskning. Som jeg plejer at sige:
Hvis tingene ikke fremmer læring, skal vi droppe dem.
Krav til registrering og dokumentation skal give mening for lærerens faglige virke, eller skal vi droppe det.
Og hvis vi ikke bruger resultaterne fra nationale tests og Pisa, skal vi hellere droppe dem!
Færøerne er et lille samfund med en lille administration. Det betyder, at vi ikke er helt så hurtige med reformer som de andre nordiske lande. Det kan både være en svaghed og en styrke. En styrke, fordi vi har mulighed for at lære af andres fejl og forhåbentlig kan holde os væk fra de værste faldgruber, og en svaghed, da vores skolesystem måske ikke bliver dagført så hurtigt, som det bør i en omskiftelig og hyperkompleks verden, der er præget af globalisereing, sosiale netværk og teknologisk udvikling.
Kvalificeret ledelse og efteruddannelse
Hovedingrediensen i den gode skole er de gode lærere, og forudsætningen for at den gode lærerpraksis er en ledelse, der er i stand til at skabe de nødvendige pædagogiske og faglige rammer. Ledelsen skal skabe et trygt lærings- og arbejdsmiljø. Ledelsen har ansvar for, at skolens miljø er karakteriseret af samarbejde, faglighed og pædagogisk ansvarlighed. Og ledelsen skal skabe rammer, således at den enkelte lærer får den nødvendige rum til faglig refleksion og sparring, og at læringen i den enkelte skolestue afspejler fælles visioner om trivsel, læring og udvikling. Det er ledelsens opgave at skabe en fælles forståelse og fælles ejerskab i skolens arbejde.
Det er et stort ansvar og det kræver kvalificeret ledelse. Derfor har jeg taget initiativ til en desideret færøsk skolelederuddannelse – en uddannelse i pædagogisk ledelse, læring og administration. Uddannelsen skal kvalificere skoleledere og give teoretisk og metodisk indblik i det at lede læring, i personaleudvikling og styrkelse af skolen pædagogisk og didaktisk.
Efteruddannelse af lærere er også vigtig. Aktuelt er der behov for efteruddannelse af IT-lærere og AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel). Den hurtige udvikling indenfor digitale undervisningsmidler og digitale eksamener gør ikke behovet for IT-lærere mindre akut. Og skal trivsel være en integreret del af det daglige arbejde i skolen, så skal vi dække behovet for AKT lærere.
I foråret arrangerede kultur- og undervisningsministeriet et tema om trivsel og mobning i folkeskolen med oplysning og foldere til alle skoler, og hvor alle lærere i hele landet var samlet til et fælles arrangement. Det ser jeg som en af fordelene ved at vi er få og små, at vi kan samle alle lærere og ledelser. Så det gentages til foråret.
Vi har også iværksat tiltag inden for det specialpædagogiske område. En bekendtgørelse om specialundervisning og specialpædagogisk støtte er klar til at blive sat i kraft.
Specialskolen, Skúlin á Trøðni, skal evalueres og forbedres. Specialtilbud i de enkelte folkeskoler bliver udbygget og koordineret, og eksamensforholdene for elever med særlige behov skal organiseres bedre.
Sprogudvikling og samfundsfag
Som demokrat, ligger børns sproglige udvikling mig meget på sinde, og jeg har som undervisningsminister sat mig for at iværksætte en landsdækkende kampagne, der skal styrke børn og unges sproglige udvikling. Sproget er en vigtig faktor i den enkeltes udvikling og handlingsduelighed. Sproget er et demokratisk redskab, som vi har brug for i vores kommunikation, læring og tænkning. Den sproglige udvikling har også stor indflydelse på vores evner til at læse. Børnehaven og skolen står ikke alene, når det gælder børns sproglige udvikling. Forældre, familie, medier, biblioteker og andre kulturudbud spiller også en rolle. Men det er vigtigt, at lærere er deres rolle bevidst, og at vi samarbejder om at styrke den sproglige udvikling. Vi må give børn tilpas sproglige udfordringer, vi skal snakke MED børn, give dem læselyst, og skabe relevant og interessant materiale til formålet. Vi har allerede øget bevillingerne til bogudgivelser, en arbejdsgruppe forbereder i øjeblikket kampagnen, og kommende år bliver det muligt at søge om midler til formålet.
Den demokratiske dannelse bliver, som jeg har sagt, grundlagt i skolen. Det sker både igennem den sproglige udvikling og igennem fællesskabet i den brede, folkelige skole. Det skal også ske fagligt i undervisningen. Den demokratiske tankegang skal være en del af fag som færøsk og historie. Men for at styrke elevernes samfundsmæssige dannelse og faglige kunnen, har vi valgt at indføre samfundsfag som et separat fag i de ældre klasser. Samtidig har vi sat gang i produktion af undervisningsmateriale til faget.
Ungdomsuddannelser
For at lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne, har vi indført studieplaner, der går fra første år i folkeskolen til og med sidste år i ungdomsuddannelserne. Derudover har vi indført en masteruddannelse for vejledere i hele skolesystemet, som ud over at tilbyde eleverne bedre vejledning også skal skabe en sammenhæng gennem hele uddannelsessystemet.
I 2012 fik vi på Færøerne én gymnasial uddannelse i stedet for det almene gymnasium, handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium, som I nok kender fra jeres hjemlande. En lov for hele gymnasieområdet blev sat i kraft med seks forskellige retninger. Tilknyttet loven er flere bekendtgørelser og 100 nye studieplaner, som er skrevet i samarbejde med faggrupper fra området.
Både gymnasiet og erhvervsuddannelserne har nye ordninger, og de første studenter er nu kommet igennem de ny systemer. Derfor har vi nu taget initiativ til evalueringer af reformerne.
Til forskel fra børnehaveområdet og folkeskolen, så ligger ansvaret for de fysiske rammer om de gymnasiale uddannelser hos regeringen.
De andre ungomsskoler på Færøerne ligger i Suderø, Vestmanna, Kambsdalur og Klaksvig. Alle skoler har rimelige nye bygninger. I Kambsdal har man restaureret og fået en ny tilbygning i forbindelse med at det almene gymnasium og det lokale handelsgymnasium er lagt sammen til en institution. I Klaksvik er det forhenværende HF – nu en forberedelsesretning - flyttet ind i Tekniske Skole, som også rummer en teknisk gymnasieretning. Skolen har været igennem en gennemgående restaurering med en ny tilbygning og skal ud over de to gymnasiale retninger også rumme en ny fødevareuddannelse.
I Torshavn har vi haft tre ungdomsuddannelser, det almene gymnasium, handelsskolen og erhvervsskolen. Disse er nu lagt sammen til en institution, Glasir, som snart flytter ind i en ny, stor bygning.
Byggeprojektet Glasir er i øjeblikket Færøernes største byggeprojekt, og de knap 20.000 m2 skal rumme ca. 1400 elever og lærere. Glasir har fået en ny rektor og er begyndt at fungere som en fælles institution. Dette projekt er nok det mest spændende man kan tænke sig, der er enorme udfordringer ved byggeriet aktuelt.
Men som ved alle andre forhold, så skal det nok ende godt, hvis vi bare holder hovedet koldt og hjertet varmt.