Røða hjá Rigmor Dam, landsstýriskvinnu, í sambandi við at drotningtin vitjaði í Miðnámsskúlanum í Suðuroy 13. juni 2016
Deres kongelige højhed.
Dronning Margrethe.
Velkommen til Miðnámsskúlan í Hovi på Suðuroy.
På dette historiske sted kan vi berette om det eneste gymnasium på Suderø og den eneste sundhedsskole på Færøerne.
Bygden HOV er en af de ældste bygder på Færøerne, den bliver omtalt i Færingesagaen. Skal man tro de gamle tekster, har bygden været beboet af keltiske eneboere fra år 625 før landnamstiden. Keltiske stednavne i området tyder på, at sagaens beretninger kan være sande.
Ifølge sagaen boede tilbage i det 10. århundrede vikingehøvdingen Havgrímur her på stedet. Med en placering her i Hovi – midt på øen med god udsigt over havet, var der altid mulighed for at holde opsyn med, hvad der skete på havet omkring.
Men siden Havgrímur valfartede her i området, har der også været andre dygtige observatører, der har besøgt stedet og f.eks. gjort deres indtryk om til fin poesi, og som, efter at de er rejst igen, har sat dybe spor.
En af dem var den danske digter Nis Petersen (1897-1943), som efter opholdet her på Suderø i 1931 rejste hjem igen til Danmark med digtet Færinger-frænder (1936) i bagagen.
Undertonen i digtet er den melodi, som havet spiller og som det altid har spillet i det færøske samfund.
Som indledning til digtet viser Nis Petersen til, hvad der står i kirkebogen for Kvalbø og Trangisvåg pastorat om omkomne mænd ’på søen eller fjeldet’.
I dag lever vi livet anderledes.
Her ved Havgríms gravsted har vi etableret en blomstrende ungdomsuddannelse, og selvom vi i dag hovedsaglig bevæger os rundt på nettet, er vi stadigvæk omringet af havet. Og vi nyder udsigten.
I enkelte udgaver af Færinger frænder har digtet fået undertitlen: Til en dronning.
Jeg tillader mig at citere to strofer ved denne lejlighed:
Færinger - frænder
Til en dronning
…….
Færingens vej er som fuglens - en vårdag har vandene kaldt:
Kom, barn, vi vil vugge dig varsomt - kom, flygt fra de øers basalt!
Kom med fra de lunende fjelde og op mod det lysende nord.
Vi griber dig, løfter dig, lover dig færden med livet og døden ombord,
mens du vugger på vandet.
……
I nat er det høst, og det stormer – jeg mindes den færøske nat,
hvor huldrerne buldrer paa fjeldet, og havene opkræver skat.
Da skælver de stolteste klipper, og søerne pisker hvert skær.
Våger I, færinger, frænder – i nat vil jeg våge med jer!
(Nis Petersen, 1936)
Tak!