Røða á ráðstevnuni Mørk og vegir millum vísindi og list í Sjóvinnuhúsinum 6. desember 2018

Góðan morgun góðu ráðstevnuluttakarar!

God morgen kære konferencedeltagere!

Det er mig en stor glæde og ære at indvie denne to-dages konference, som samler forskere, kunstnere og andre med interesse for kunst og videnskab.

Anledningen til konferencen er en ny uddannelse i kunstnerisk arbejde, som efter planen optager de første studerende til næste efterår.

Det er dels en politisk prioritering og dels et levende universitet med sans for tidsånden, behovene og mulighederne i dagens samfund, som gør, at vi nu kan føje uddannelse i kunstnerisk arbejde til viften af uddannelser på Færøerne.

Og det er jeg ualmindelig spændt på. For det er helt sikkert, at vi har grundlaget, potentialet, talenterne, ildsjælene. Dem, der brænder for kunsten og samtidig også gerne vil gå den akademiske vej.

Vi ved også, at rigtig mange unge mennesker vælger kunstuddannelser uden for Færøerne – måske i Danmark, i Norge eller i England (londini, ið luttaka).

Nu får disse mennesker en ny mulighed, og vi får mulighed for en helt ny kompetenceopbygning og et nyt forskningsområde

Fri kunst. Fri forskning. To uløselige dele af vores demokratiske infrastruktur, de pulserende nervebaner, der knytter os sammen som land og folk.

Og i disse forhold skal vores universitet selvfølgelig være i front.

Ved at tilbyde uddannelse i kunstnerisk arbejde, får vi som noget nyt en videnskabelig tilgang til kunsten, eller er det en kunstnerisk tilgang til videnskaben? Eller måske begge dele i et krydsfelt? Som konferencetitlen siger: ”Grænser og veje mellem videnskab og kunst” – så er der sandsynligvis lagt i ovnen til et nyt mindset, en ny diskurs.

En uddannelse af denne art er det naturlige resultat af vores massive politiske satsning på uddannelse og kultur, som kilder til trivsel og nøglebundtet til befolkningsvækst – at vi har et spændende og varieret udbud av uddannelser, som de unge ønsker at studere, og et rigt og levende kulturliv, med masser af nye kunstneriske udtryk og indtryk.

Det er spændende emner, der behandles de næste to dage, og udgangspunktet er bidrag fra både forskere og kunstnere. Hvordan påvirker kunstnerisk og videnskabeligt arbejde hinanden? Og er arbejdsmetoderne så uforenelige som olie og vand, som der bliver spurgt?

Denne konference er det første spadestik til den nye uddannelse, og derfor er det også glædeligt, at der er så mange deltagere. Uddannelsen er planlagt som en 2-årig diplomuddannelse, og de første fag, der bliver budt ud, bliver inden for musik og skrivekunst. Og planen er, at den teoretiske del foregår her i Torshavn, mens den mere praktiske del skal foregå på Sandoy. Tiden vil så vise, om der senere bliver grundlag for at udvide feltet og evt. udbyde andre kunstneriske retninger. På sikt er ønsket nok at udvidde feltet til en reel bacheloruddannelse.

Jeg vil ønske vores Setur rigtig god arbejdslyst og held og lykke med forberedelserne, som nu er i gang, bl.a. med denne konference.

Og så vil jeg slutte af med at læse et digt op af forfatteren og digteren Kim Simonsen fra samlingen Hvat hjálpir einum menniskja at vakna ein morgun hesumegin hetta áratúsundið. (Hvad hjælper et menneske at vågne en morgen på denne side af dette årtusind), som han modtog M.A. Jacobsens litteraturpris for i 2014:

Hvat hjálpir einum menniskja at vakna ein morgun

hesumegin hetta áratúsundið.

Likamið gerst øska (øskan vigar níggju pund).

Einki endar, eingin frágreiðing finst.

Annað enn at orkan í heilanum er sum ein tíggju watt pera.

Menniskjatornið er sáð og ógitin egg,

Ein frumskógur av bróstvørtum,

ið senda impulsir við 1200 kilometra ferð

til kynið, frá andlitinum til stórutánna.

Andlitið brúkar 43 vøddar at snerkja við.